Nyt klubhus i Svebølle

“Vognmand Johannnes Rasmussen og Ruth Rasmussens fond” har doneret  140.000 kr. til at dække udgifterne til at købe klubhuset i Svebølle tilbage.
Sidste år gik Svebølle Boldklub Konkurs og det betød at OLD SBI mistede omkring 400.000 kr, hvorefter klubhuset blev solgt.

Adm. direktør Klaus W. Rasmussen er glad for, at fonden, som blev oprettet i hans bedsteforældres navne i 1968 kan gøre gavn for det lokale ungdomsliv i Svebølle: “”Det har altid været et samlingssted for byens borgere, ikke mindst de unge mennesker, og jeg kan selv huske, hvor vigtigt det var som ung at have et sted at gå hen. Derfor besluttede jeg, at donationen ikke kun skulle gå til boldklubben, men til alle syv foreninger i Svebølle Boldklub og Idrætsforening, på den måde kan mange flere få glæde af den herude,” siger han.