Om JR

Vognmandsforretningen Johs Rasmussen, Svebølle A/S er en af Skandinaviens større vognmandsforretninger med selskaber i Sverige, Norge og Tyskland.

Vognmandsforretningen omfatter ca. 250 medarbejdere. Et søsterselskab med afdelinger i tilknytning til vognmandsforretningen med ca. 40 medarbejdere varetager al vedligeholdelse, vask, og service af vognmandsforretningen’s materiel.

 

“DER SKAL 2 PARTER TIL EN GOD FORRETNING”

 


I 1932 startede Johannes Rasmussen som vognmand i Svebølle. De første transporter foregik med mælkebilen til København og derefter varer retur til den lokale købmand. Snart hørte andre købmænd om muligheden for at få friske varer fra København og så var grundlaget for en vognmandsforretning skabt.

1935

Blev den første tankbil købt.

1956

Firmaet registreres som Johs Rasmussen Svebølle A/S.

1965

Tiltrådte anden generation af familien Rasmussen, Per W. Rasmussen som Adm. Direktør. På daværende tidspunkt havde man 27 lastbiler og 40 ansatte.

1968

Oprettes Ruth og Johannes Rasmussens Fond, som ejer Johs Rasmussen Svebølle A/S 100 %.

1972

Kunne JR fejre 40 års jubilæum. På dette tidspunkt var firmaet vokset til 43 lastvogne og 50-60 ansatte.

1991

Kolding afdeling etableres.

1994

JR’s kvalitetsstyringssystem certificeres i henhold til DS/ISO 9002.

1996

I december vurdering med godt resultat i henhold til SQAS (sikkerhed- og kvalitetskrav udarbejdet af fællesrådet for den kemiske industri i Europa (CEFIC)).

1998

1. maj overtagelse af E. Steffensen Viby Sj. A/S.

2001

Overtagelse af tankvognsafdeling fra Firma Hellestrup, Fredericia.

2002

1. september tager 3. generation Klaus W. Rasmussen over efter sin far Per W. Rasmussen, som samtidig bliver direktør i Johs Rasmussen Svebølle A/S Holding.

2005

JR overtager samtlige biler fra Aalborg Portland på Sjælland og dermed også al kørsel med Cement på Sjælland.

2007

Firmaet afholder 1. marts 75 års jubilæum.

2010

Ny kontorbygning og smøre/dæk værksted indvies.

2011

Oprettet A/S selskab i Norge.

2014

1. April overtager JR siloaktiviterne fra Frode Laursen.
1. Juli overtager JR siloaktiviterne fra Nielsen & Sørensen(Flensburg).

2018

JR udvider i Sverige med køb af Samat Nordic's smøreolieforretning pr. 15. september

2022

JR kunne 1. marts fejre 90 års jubilæum.